Der er et yndigt land,
Det star med brede bøge
Nær salten østerstrand;
Det bugter sig i bakke, dal,
Det hedder gamle Danmark,
Og det er Frejas sal.

Der sad i fordums tid
De harniskklædte kæmper,
Udhvilede fra strid;
Sa drog de frem til fjenders mén,
Nu hvile deres bene
Bag højens bavtasten.

Det land endnu er skønt,
Thi bla sig søen bælter,
Og løvet star sa grønt;
Og ædle kvinder, skønne møre
Og mænd og raske svende
Bebo de dankes øer.

Vort sprog er stærkt og blødt,
Vor tro er ren og lutret,
Og moded er ej dødt.
Vor gamle Danmark skal besta,
Sa længe bøgen speijler
Sin top i bølgen bla.

This Information comes from the CD World-Info'95.